Planlægning
Ved det første møde gennemgås guitarens design, vægt, udseende, farve og lydmuligheder. Dernæst drøftes en række detaljer minituøst lige fra træsorter, gribebrædtets bredde, halsens form og størrelse til hardware og båndenes bredde. Måske har du selv ideer til design og form, måske skal guitaren bygges i et traditionelt udseende.

Bygning af en Severin guitar sker altid ud fra princippet: guitaren tilpasses guitaristen - ikke omvendt. Kvalitet, præcision og individuel tilpasning er kendetegnet for en håndbygget Severin guitar.

Guitaren bygges op af specielt udsøgt ædelt træ. Til hals anvendes ofte canadisk ahorn (hard rock maple) eller mahogni. Kroppen på elektriske instrumenter kan fremstilles af flere forskellige træsorter: mahogni, el, bubinga, ahorn. Her spiller ønsker med hensyn til både udseende, vægt og lyd ind. Alle muligheder gennemgår jeg nøje med kunden inden guitaren bygges.

Det er vigtigt at vælge de rigtige pick-up’er. Der findes et utal af fabrikater og typer. Jeg kan levere alle mærker, og har et stort kendskab til de forskellige typer.